Hulmursisolering

De færreste af de huse, der er bygget i perioden fra ca. 1900 og frem til midten af halvfjerdserne, er bygget med en isoleret hulmur. Det skyldes bl.a., at man dengang ikke tænkte så meget på varmetab, fordi energi - og ikke mindst olie - var ret billigt i forhold til i dag. Siden er det blevet noget dyrere at varme sin bolig op, og vi er også begyndt at tænke i andre og mere klimabevidste baner, i forhold til vores ressourceforbrug, og varmen er blevet et naturligt sted, at forsøge at spare.
Huse, der er bygget efter de år, hvor energikrisen kradsede mest, er fra starten hulmursisoleret, typisk med Rockwool, glasuld el. tilsvarende produkt. Vi tilbyder et alternativ, som er papirisolering.
Papirisolering er et rigtig godt materiale til hulmursisolering. Det er ikke alene miljøvenligt og økonomisk fornuftigt, det isolerer i tilfælde af brand, så konstruktionerne ikke kollapser. Dansk Brandteknisk Institut har foretaget tests, der viser, at papirisolering er lige så brandhæmmende som mineraluld, og bedre end glasuld.
Vælger du at bruge papirisolering, når du skal hulmursisolere dit hus, får du ikke kun en miljøvenlig og brandbeskyttende isolering, du får det til en ret god pris – papirisolering er nemlig ikke bare en god løsning, den er også billig, og det er nok værd at tage med.
En af de helt åbenlyse fordele ved hulmursisolering er indeklimaet, som forbedres markant. Og så kan den dæmpe støjgener, hvis du bor tæt ved en meget befærdet vej, eller midt i en by, med liv i gaderne.
